Igdlorssuit !!

Endnu en pause er gået, men denne gang er det mest fordi alt muligt andet end hjemmeside der har taget min tid.!

Jeg købte glasvæv og epoxy hos Jan gordner på Falster

Da der var lagt glas ind og udvendigt på hele kajakken kunne jeg komme igang med de mange detaljer jeg vil have med på denne kajak. Jeg har kun lagt et lag 160 g. væv på på alle flader. Jeg tror at jeg lægger et lag mere på bunden, men både det lag og de fillcoats (de lag epoxy som fylder vævet helt op) har jeg valgt at vente med. Der er sikkert folk som vil sige at det er en dårlig ide, men jeg vil prøve metoden af. Det betyder at jeg skal have skrubbet kajakken rigtigt grundigt for at fjerne eventuel "amine blush" fra overfladen. Det er en voksagtig hinde der nogen gange dannes når epoxy hærder op.

Jeg har valgt ikke at vise billeder af epoxyarbejdet, det kan man læse om under arbejdet med Guillemoten!

Da først der var glas på dækket kunne jeg komme til at skære ud til cockpittet. Jeg har set mange forskellige måder at opbygge kanten omkring cockpittet på, og jeg har denne gang valgt at lave den unden træ, men helt i fiber. Kanten skulle også sænkes lidt ned i dækket, så jeg skar hullet ud i rette størrelse, og lavede en krans af flamingo der passede i hullet. Denne flamingokrans (som jeg glemte alt om at tage billeder af) blev formet som jeg ville have cockpitkanten. Da den var slebet helt i form fik den et lag tape som gik helt ud på undersiden af dækket. Nu kunne jeg lægge lag af glasvæv på formen. Det fik lov at rage ca 3-4 cm ind under dækket.

Inden kanten får det sidste lag af kulfiber laver jeg en forstærkning af glas som får lov at nå lidt længere ind under dæk. Jeg ved ikke om det er nødvendigt, men hellere bruge lidt extra gram her og nu end at stå med en løs cockpitkant en dag ved stranden!

Da epoxyen var hærdet helt op kunne jeg lige så stille lirke min cockpitkant ud af hullet, et par snit i tapen lavede hul ind til flamingoen. Et par gode skvæt acetone tog sig af at fjerne flamingoen, og jeg kunne nu komme til at slibe de mærker som folder i tapen havde efterladt væk. Små fordybninger i kanten er blevet spartlet med epoxy blandet med microballoner, og kanterne blev skåret til og slebet. Da jeg var tilfreds blev kanten monteret i dækket med samme blanding af epoxy og microballoner. Jeg har rettet kanten på dækket til og spartlet samlingen så den bliver usynlig når det hele til allersidst får et lag kulfiber.

 

Jeg måtte være meget forsigtig med skroget mens arbejdet stod på, for fra det tidspunkt hvor hullet i dækket blev savet til kanten var limet på plads, var der kun ca 20 mm træ i hver side tilbage. Et enkelt uheldigt løft ville kunne få det hele til at knække midt over.

Mens arbejdet med kanten stod på havde jeg gang i en masse små sideprojekter. Der er blevet lavet en finne der skal kunne sænkes og hæves efter behov. Jeg måtte leve lidt forsøg før jeg var sikker på hvordan jeg ville gøre det. Jeg prøvede lidt selv, skrev og spurgte på kayakforum.com og snakkede med forskellige folk. Nu har jeg fået lavet finnen, den blev formet i krydsfiner og dækket af et lag kulfiber. Jeg har forsøgt at lave et rigtigt godt profil på den.

Sænkemekanismen jeg har rodet en del med har jeg tænkt meget over. Nogen lavde dem med flotte "skyderarrangementer", som på kommercielle kajakker, hvor man blot skal skubbe en knap frem og tilbage for at hæve og sænke finnen. Jeg har bestemt mig for at følge princippet KISS: Keep It Simple Stupid!

Der skal være så lidt mekanik som muligt. Der skal ingen værktøj bruges ved en eventuel reparation, og det skal kunne betjenes med kolde fingre.

Systemet består af en finne med en slids i der passer til en aksel i finnekisten. En elastik gjort fast på bagdækket trækker finnen ned, en line der går til cockittet trækker finnen op igen. Denne line får en knude som kan passe i en række hak i en klods. En løkke på linen der passer til at stikke tommelfingeren skulle gøre det muligt at betjene skidtet selv med meget kolde fingre. Elastikken og linen får støbt en klump i den ene ende, så de kan monteres i finnen, som man monterer bremsekabler på en cykel. Hverken line eller elastik skal føres skjult, men kommer til at gå direkte fra finnekisten op gennem bagdækket. Elastikken fastgøres på en krog lige uden for hullet i dækket, linen bliver ført sammen med dækslinen op til cockpittet. Så skal jeg bare have bestemt mig om finnen skal sidde lige i kølen, eller måske sidde lidt til den ene side. Det skulle gøre problemer med sand i finnekisten til et mindre problem!

Fortsættelse følger HER!