subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link
Forside | Min kajak | Hvad skal man bruge | Byggemetoder | Økonomi | Hjææælp! | Det man IKKE selv bygger | Tips!
subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link
Jylland, Nord | Jylland, Midt | Jylland, Syd | Fyn | Sjælland | Andre | Forbund
Forhandlere | Selvbyggere | Designere | Software | Andre links
Stich'n glue | Skin on frame | Stripbuilt
Byg-kajak forum | Kayakforum | Havkajak-roerne | Qajaq USA | DKF forum | Kayakfoundry forum

Min kajak !!

De to læber jer lavede til lugerne er nu færdige. Jeg lavede dem IKKE på samme måde! Ideen med at lægge plastikfolie ovenpå det gennemvædede glasvæv var en rigtigt dårlig ide. Jeg havde gjort mig umage med at lægge folien pænt, men da jeg fjernede sandet efter hærdning så det forfærdeligt ud. Der var masser af ujævnheder fra folder i folien. Den anden folie (den tættest på træet) var jo heldigvis en klæbende folie og den havde holdt sig pænt, men den øverste.....

Nå, men så lærte jeg det. Jeg sleb ujævnhederne væk og lagde et extra lag fiber på, gennemvædede det med sort epoxy og der er ingen som kan se det mere.

Jeg gik igang med at lave coamingen færdig. Jeg havde jo ikke limet den fast til den lodrette del, så efter hærdning blev den taget af kajakken igen og undersiden blev høvlet og fik et par lag epoxy. Så blev den limet endeligt fast og alle skruetvingerne kom på igen. Endnu en gang ventede jeg på at noget hærdede op!

Efter endt venten blev listerne ved forkanten af coamingen savet rene og jeg laminerede fem strimler fyrretræ sammen til den klods der skal afslutte det hele. Hærdning!!!! Derefter blev klodsen formet og monteret. Til sidst blev forkanten af den lodrette del savet ren og høvlet, derefter slebet og til allersidst fik hele baduljen to lag glasfiber fra undersiden af dækket op over coamingen til underkanten af den vandrette læbe. Hærdning!!! I alle tilfælde natten over. Så skar jeg det overskydende glasvæv væk og gav kanten en let slibning og et lag epoxy. Det blev ret flot synes jeg selv.

Billederne glemte jeg at tage i farten, det gik lige så godt.

Jeg har også været igang med at lave lidt "fittings". Der skal være håndtag for og agter til at løfte kajakken i på land. Disse lavede jeg ved først at fræse en lille kop i en mahogny-klods. ca. 40 mm i diameter og 15 mm. dyb. Denne blev smurt med epoxy. Kanten af koppen blev tilpasset så den passede til undersiden af dækket ca. 40 cm. fra enderne af kajakken. Så lavede jeg hul i dækket hvor den skulle være og checkede at alt så pænt ud. Jeg lavede et hak i kanten af koppen så den stål (rust og syrefast) der skal sidde på tværs af hullet. Det er alt sammen beskrevet meget bedre HER

Da det hele var monteret lagde jeg en god fuge af epoxy rørt op med hvedemel (det giver en god farve i forhold til fyrretræ) og et lag glasvæv. Kanten af hullet på oversiden af dækket blev rundet af og malet med epoxy. Jeg har endnu kun lavet de to fittings der sidder i enderne af kajakken.

Jeg fik lavet 11 af stålstængerne, men jeg synes at de ser lidt voldsomme ud, så jeg tror nok at jeg til de steder hvor belastningen ikke bliver så voldsom (dæksliner osv.) nøjes med små klodser af mahogny. Jeg har lamineret nogen op af to lag træ med glasvæv imellem. Når de er monteret kommer der også et lar glasvæv udenpå, og så tror jeg at de kan holde til lidt af hvert, omend ikke til at løfte kajakken i.

Nå, men nu er jeg jo tæt på afslutningen af mit byggeprojekt. Jeg savede i dag huller til luger for og agter, en opgave jeg har set frem til med gru! Der var der nu ingen problemer med at gøre det, jeg brugte en "rygsav" (billede kommer senere!) da jeg ikke havde modet til at sætte min 100 kr. stiksav til opgaven. Rygsaven har også en ret smal klinge. Det gik rigtigt let når der skulle laves hul de steder hvor dækket buer (på tværs af dækket) men der hvor snittet følger kajakens længde retning var det svært at få hul på dækket. Jeg satte min lille Dremel kopi på opgaven og så gik det som en leg.

Nu er var så huller for og agter, læberne som lugerne skal hvile er på plads og jeg manglede kun underdelen af sædet samt de to "cheekplates", de plader i siddebrønden/cockpittet der sørger for at man ikke rutscher sidelæns. De to skot der skal sættes i har jeg bestemt mig for at lave i støbeplade, en krydsfiner der er MEGET stærk og bestandig over for vejr og vind. Det er den man mange steder bruger til at bygge udendørs skateboard-ramper af! De kan holde til stort set ALT!

Chekplates'ene har jeg sat sammen af lister, de er blevet slevet med en båndpudser og der er kommet mahogny langs kanten af dem. De har fået et lag glasvæv på begge sider, og er limet på plads under dækket. Jeg valgte at montere dem inden jeg samlede dæk og skrog. Det tror jeg ikke at jeg gør med min næste kajak! Jeg gjorde mig meget umage med at få dem placeret korrekt, men de sidder ikke helt ens i forhold til mahognistriberne i bunden af cockpittet. Ikke vildt skævt, og det kommer næppe til at betyde noget, men jeg kan se det.

Der har fået en solid fuge på bagsiden lavet af epoxi rørt op med snittet glasvæv (en rest fra mine modelbyggerdage) og to lag glasvæv. Nu sidder de FAST!

Så blev det tid!!! Jeg har i aften samlet dæk og skrog. Lad det være sagt med det samme, det er noget bøvl at lægge strimler af glasvæv på indersiden af samlingen. Jeg fulgte Nicks anvisninger i bogen, brugte en lang pind med en afskåret pensel for enden, men hvor er det besværligt. Man står med gasmaske på, med hovedet og den ene arm inde ad mandehullet og den anden arm inde i bagerste luge. Og det var den lette ende, for man kan ikke nå fra mandehullet til den forreste luge, så der må man ordne det hele fra mandehullet. Det gik, og i løbet af et par dage skal jeg have givet den udvendige samling et lag glas også.

Allerførst skulle samlingen falde helt på plads. Selvom jeg har opbevaret dæk og skrog på formene hele tiden, så passede de ikke HELT sammen da formene blev fjernet. Jeg samlede med masser af tape, og kunne med lidt pres gennem lugerne og mandehullet få lavet en pæn samling hele vejen rundt. Der blev sat mere tape på og presset mere og til sidst var det fint. Kajakken blev tippet op på siden og der blev lagt fiber på indersiden. Først i den ene side, så ventetid i nogen timer så det hele kunne hærde nok til ikke at falde af når jeg vendte kajakken om på den anden side. Samlingen blev checket, og den anden siden blev fixet. Nu mangler jeg så bare at få lagt fiber på de udvendige side af samlingen og tilpasning/montering af skot. Sidstnævnte kan jeg jo passende ordne mens den udvendige fiber hærder. Det indvendige skal dog have lov at hærde lidt bedre op inden jeg piller tapen af og går igang med ydersiden!

Endelig har jeg arbejdet lidt mere på de "Moby" dimser som skal holde lugerne på plads under sejlads. Jeg har savet klemmerne og holdere til dem ud af støbeplade. Jeg mangler bare nogen stålaksler og at montere delene, så er de på plads! Det er snart tid til søsætning!

Fortsættelse følger HER!!!

Om mig | Send mig en mail! | ©2004 www.byg-kajak.dk