subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link
Forside | Min kajak | Hvad skal man bruge | Byggemetoder | Økonomi | Hjææælp! | Det man IKKE selv bygger | Tips!
subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link
Jylland, Nord | Jylland, Midt | Jylland, Syd | Fyn | Sjælland | Andre | Forbund
Forhandlere | Selvbyggere | Designere | Software | Andre links
Stich'n glue | Skin on frame | Stripbuilt
Byg-kajak forum | Kayakforum | Havkajak-roerne | Qajaq USA | DKF forum | Kayakfoundry forum

Min kajak !!

Så langt, så godt. Jeg tog i den lokale tømmerhandel og købte nogen planker fyrretræ i en rimeligt knastfri kvalitet. Disse blev savet op i lister på 5 x 18 mm. og fragtet hjem.

De første lister der skal monteres skal sidde hvor kajakken er bredest, kaldet shear line på engelsk. På det foregående billede er kajakken vendt med dækket opad, men det er smartest at bygge skroget først så formen blev vendt før de første lister blev sat på. Skroget bygges først, for der er størst chance for at lave fejl som nybegynder, og det meste af skroget er jo skjult under vand når man sejler.

Nå, men tilbage til de første lister. Jeg monterede et stykke krydsfiner med en rille til listen på hver form, så jeg ikke behøvede at sætte søm gennem listen. Listen blev så lagt i rillen, og jeg kunne gå i gang med liste nr. 2. Den blev høvlet på kanten, så jeg fik en tæt samling i hele listens længde. Her er det en god ide at lave nogen streger på tværs af begge lister, så man kan placere listen nøjagtigt det sted man løftede den af, hver gang man har høvlet en sektion. Da jeg var tilfreds med samlingen blev der smurt lim på kanten af listen, og den blev lagt på liste 1, og sat fast med limklemmer.

 

 

Helt ude i enderne er man nødt til at bøje listerne MEGET, og de drillede. Når jeg skal lave dækket vil jeg afgjort bruge smallere lister, som er lettere at bøje. Liste nr. 2 blev ikke bøjet helt ned til nr. 1 ude i enderne. Det sidste stykke er der et kileformet gab mellem listerne, heri monteres der bagefter en såkaldt cheater strip.

 

 

Listerne skal have lov til at tørre før de næste kan sættes på plads, så jeg gik igang med at gøre køl-listerne klar.

Man kan sagtens gå videre med næste liste før limen tørrer, hvis man skyder klammer gennem listerne og ind i spandterne så de ikke skrider, men jeg har ikke lyst til at gennemhulle min kajak. De fleste siger at det ikke kan ses på 1 meters afstand, og at det er spild af tid at bygge klammeløst, men jeg har ikke travlt med at komme ud at sejle, så jeg prøver at undgå klammer i videst mulige omfang.

For mig handler det mest af alt om at bygge!!

Fortsættelse følger HER!!

Om mig | Send mig en mail! | ©2004 www.byg-kajak.dk