subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link
Forside | Min kajak | Hvad skal man bruge | Byggemetoder | Økonomi | Hjææælp! | Det man IKKE selv bygger | Tips!
subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link
Jylland, Nord | Jylland, Midt | Jylland, Syd | Fyn | Sjælland | Andre | Forbund
Forhandlere | Selvbyggere | Designere | Software | Andre links
Stich'n glue | Skin on frame | Stripbuilt
Byg-kajak forum | Kayakforum | Havkajak-roerne | Qajaq USA | DKF forum | Kayakfoundry forum

Min kajak !!

Så er barselsorlov (for mit vedkommende), barnedåb og den deraf følgende fixen hus op overstået, og jeg fik lidt bedre tid til at komme videre med min kajak.

Jeg startede med at droppe mine ideer om udsmykningen jeg beskrev på den foregående side. Jeg lavede et par forsøg med svungne mahogny-lister, men det kom ikke til at se rigtigt ud, så den ide er taget af bordet igen. Jeg har istedet valgt at bruge mine stykker guldregn tuil at lave et par kompas-roser, som skal indlægges i for og agter dæk. Mahognyen bliver indlagt som endnu et par striber.

Lige nu er jeg gået igang med at lave dækket. Jeg var ret meget i tvivl om hvordan jeg skulle gribe tingene an omkring den yderste spids for og agter. Jeg spurgte mig for på kayakforum og fik lidt gode råd og ideer. Det er lidt svært at beskrive med ord, men jeg lagde lister på fra siderne af, til de nåede lidt op over den yderste spids i begge ender. Derefter limede jeg de to midertste lister på dækket sammen, lagde dem oven på listerne der kom fra siden af, og høvlede så af kanterne til de passede sammen. Resultatat er blevet godt, og her bagefter kan jeg ikke helt forstå hvorfor jeg kom så meget i tvivl over hvordan det skulle gøres.

At jeg har haft travlt på hjemmefronten er vist tydeligt at se, mit værksted ligner noget der er ramt af jordskælv!!

Det bedste ved at bygge dækket er at man kun arbejder med lister i halv længde, da der jo er hul i dækket hvor man skal sidde. Det gør det hele meget lettere. Dog er der en ret markant krumning fra skroget og op, så de nederste liser er kun ca. 10 mm. bredde. Der skal høvles en del, men det tager nu ikke så lang tid.

I starten lånte jeg en høvl af en kollega, men har nu købt min egen. Den kostede små 400,- men pengene er givet godt ud. Det er en lille stanleyhøvl, der ligger godt i en enkelt hånd. Det er det mest u-undværlige stykke værktøj i dette projekt!!

Jeg sætter skiftevis en liste langs midten af dækket, og en langs kanten af dækket. Det er samme mønster som skroget er bygget efter, og ser godt ud.

Jeg har ikke fortrudt at jeg valgte at bruge så få klammer/søm som muligt. Jeg har været nødt til at sætte en stribe søm langs samlingen mellem dæk og skrog, for at holde tingene lidt på plads, men jeg har stadig ikke lavet særligt mange huller. Jeg skyder sømmet gennem en lille stump liste, for at gøre det lettere at fjerne sømmet senere. Jeg brækker klodsen i stykker, og så er der 5 mm søm at få fat i med knivtangen . Det er disse klodser man kan se langs mahogny-listen

 

Fortsættelse følger HER!!

Om mig | Send mig en mail! | ©2004 www.byg-kajak.dk