Min kajak !!
Nu begynder det at blive rigtigt spændende!!
Jeg er næsten blevet færdig med at putte lister dækket. Jeg mangler 3 lister, foran cockpittet i venstre side. De skal monteres i morgen, når limen er tørret på de lister jeg har monteret her i aften.
Min ide om lange bølgende mahognylister blev jo aflyst, og jeg har istedet lavet denne dækspynt. Derudover skal jeg lidt videre med nogen kompasroser, jeg vil lave i guldregn. De skal indlægges i dækket både for og agter, såfremt jeg ikke bliver for skræmt af tanken om at skære hul i dækket.
Næste fase bliver at høvle og slibe dæk og sider (bunden har jeg fixet) så det hele bliver glat at røre ved. Det bliver en støvet omgang, men det skal jo gøres. Jeg har allerede været i sving på agterspidsen, og hvor bliver jeg stolt af mig selv når jeg står og kigger på det ;)
Jeg købte 3 remme med skralder (egentligt til at spænde ting fast på en trailer med) hos Harald Nyborg for meget små penge, og de er geniale her til sidst. Med dem kan jeg presse lister helt på plads, og holde dem hvor de skal være mens limen tørrer.
Når alt er slebet skal der skæres hul til en "recess", en kant hele vejen rundt om cockpittet, hvor i der igen skæres hul til selve cockpittet. Det er lettere at forstå når der kommer billeder på, men det må i så vente på!! Recessen skal laves i mahogny, og jeg har i dag været forbi en tykkelseshøvl, så de sidste lister har rette tykkelse.
For ikke at kede mig når støvet bliver for meget har jeg fundet et lille sideprojekt. Derfor har jeg i dag været forbi det lokale byggemarked hvor jeg fandt to enormt flotte stykker fyrretræ til en grønlandsk pagaj. Den er jeg så gået i gang med at tegne op. Der skal også i den indlægges mahogny, så det hele hjænger sammen. Tegningen til sådan en har jeg fundet hos QajaqUSA, og det er lidt sjovt selv at skulle tilpasse pagajen til netop MIN størrelse.
Fortsættelse følger HER!!
