subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link | subglobal link
Forside | Min kajak | Hvad skal man bruge | Byggemetoder | Økonomi | Hjææælp! | Det man IKKE selv bygger | Tips!
subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link | subglobal3 link
Jylland, Nord | Jylland, Midt | Jylland, Syd | Fyn | Sjælland | Andre | Forbund
Forhandlere | Selvbyggere | Designere | Software | Andre links
Stich'n glue | Skin on frame | Stripbuilt
Byg-kajak forum | Kayakforum | Havkajak-roerne | Qajaq USA | DKF forum | Kayakfoundry forum

Næste projekt!

Da tegningerne var kopieret kunne jeg komme igang med at arbejde i træ. Tegningerne blev klæbet på krydsfinersplader og blev savet ud og pudset på kanten. Endeformene blev lavet og det hele blev sat op på rygraden så jeg kan komme til at montere lister. Denne proces kan man læse mere om under beskrivelsen af hvordan jeg byggede min Guillemot.

Da alle formene var på plads prøvede jeg at klamme nogen lister på for at se hvordan det kom til at se ud. En ting er at se det på papir og at flugte med øjnene hen ad formene, noget andet er at sætte lister på og kigge på dem. Jeg fik en grim overraskelse, for to af formene duede ikke. De var for smalle! Jeg dækkede det meste af bunden med lister der bare blev klammet på de forme der duede, og kunne så se hvor meget der skulle laves om på de "defekte" forme. På den igen og lave et par nye forme, så nu passer det hele sammen.

Da jeg lavede tegningerne tegnede jeg en "teoretisk vandlinie" ind. En referencelinie der viser hvor højt formene skal sidde i forhold til hinanden. Den linie var heller ikke præcist nok placeret på 2 (andre) forme. Dette blev tydeligt da jeg klammede en liste på langs kølen. Med disse lister på plads blev formene rettet endeligt ind, og nu har jeg en brugbar arbejdsflade.

Jeg tog afsted for at købe træ, 5 fyrretræsbrædder (125 x 25) ca. 420 lange, og nogen mahogni rester som stod hos min datters dagplejemor. Hendes mand er tømrermester ;)

Det hele blev høvlet på begge sider og skåret op i lister på ca. 7 mm. tykkelse, disse blev bagefter høvlet på begge sider til en endelig tykkelse af 4,5 mm. Jeg laver ikke "bead and cove" på mine lister, jeg høvler dem til en ad gangen og slipper så for denne arbejdsgang. Bead and cove kontra "Rolling bevel" som er navnet på den måde jeg bygger på er lidt af en religionskrig. Rolling bevel fungerer fint for mig, så jeg synes at det ville være spild af tid at lave bead and cove.

Første liste blev sat fast i holdere, placeret så listen kommer til at sidde på det bredeste sted i hele kajakkens længde. Denne liste var på Guillemoten krum, da for og agter på en Guillemot rejser sig fra vandet, men på Tikien er denne linie ganske flad. Første liste er af fyrretræ, anden mahogni, så en smal fyrreliste og endnu en af mahogni. Resten af bunden bliver af fyrretræ, så der bare er to mørke striber i hele kajakkens længde. De orange strimler der hænger under byggeriet er fra et forsøg jeg lavede. Jeg klammede dem fast på formene på undersiden (egentlig oversiden, for jeg er i gang med bunden) og kan så trække strimlerne stramt henover de lister jeg netop har monteret og klamme dem fast igen. Systemet fungerer fint, lige indtil jeg skal have strimlerne af for at montere næste liste. Klammerne jeg skyder dem fast med sidder nemlig ALT for godt fast i formenes krydsfiner, og er møgbesværlige at få fri igen. En del af klammerne knækkede da jeg ville trække dem ud, og jeg måtte slå stumperne ned i formene istedet for at fjerne dem helt. Denne metode er vildt god hvis man laver formene af spånplade, det er jeg sikker på!

Fortsættelse HER !!

Om mig | Send mig en mail! | ©2006 www.byg-kajak.dk